Category Archives: Plante kendskab

Birk – Betula

Birkeslægten

Birkeslægten består af ca 40 arter, som har en stor geografik udbredelse i Europa, Amerika og Asien.
Her hjemme findes der 2 vildt voksende birke arter, Dunbirk og Vortebirk. Der findes andre arter i parker og haver som er inført.
Birke træer har stor bestydning pga. dens egenskab som pionértræ.

Dun-Birk

Kendetegn

Stammen på Dun-birken kan blive op til 25 meter, og op til ½ meter i diameter i bryst højde. Stammens form er for det meste kroget eller skæv, og har tildens til at denne brætrod.
Kronen er opretvoksende og med få gennemløbende stammer, og korte stud som resulter i en tæt krone.
Der om vinteren kan minde om bøgens.
Kun de yderste kviste hænger lidt.

Barken på unge træer er gult brunt, glat og tyndt, og kan af rulles tynde tværgående strimler.
Når træet når 10-15 års alderen bliver barken mat hvid, med sorte tegninger. Efterhånden som alderen stigere bliver den nedester del af stammen sort og skorpet.

Blomsterne er enkønnet og sidder i rakler, hanraklerne bliver dannet om sommeren og overvinter til næste forår som brune, nøgne, 1-2 cm lange og tynde rakleknopper.

Frugten er en et frøet nød med en vinge. Dækskællet er langstrakt og spidst. Raklerne er brune og løse i opbygningen, de modnes i august, hvor frø og dækskæl spredes af vinden og efter en nøden stil tilbage.
1½-2 millioner frø pr kg.

Knopperne sidder spredt, nede knopperne dør som regl og så overtager en side knop skud strækningen.
Knopperne er små 6-8 mm lange og 2-3 mm tykke.
De er ustilkede, slanke, spidse brune og let klæbrige.
Dun birk bliver ofte angrebet af svampen Taphruna Betulina som inficerer knopperne. Skudende mister orienteringen og vokser i alle retninger. Dette danner de karakteristiske og ofte talrige heksekoste.
Det er ikke dødelig infektion for værtstræet. Det er primært Dun birk der for heksekoste, og det er derfor en let måde at kende forskel melem Dun birk og Vorte birk. Ikke sagt at Vorte birk ikke kan få heksekoster, men det sker ikke så ofte og skylde en anden svamp.

Veddet er fint- og spredtporet, farven er gullighvidt med fine marvstråler. Årringsgrænsen er ofte bølgede men ikke markante. Der kan forekomme falsk kerne ved med en svagt rødlig farve.
Det ses ofte også mørke pletter efter marvpletfluens larve.
Veddet er sejt, knap så hård som bøgen, men kan være svært at kløve til brænde da det har uregelmæssigt fiber forløb.

Bladene er fjerstrengede og stilkede, tilspidede. Formen kan variere fra ægformede, rudeformende og hjerteformede. Med en længde på 4-5 cm, og en brede på 2½-4 cm. De er uregelmæssige savtakket, og er lyse grønne i farven med et gulligt skær.
Der er små dunede hår på nye skud, undersiden af blade og undertiden også på stikende.
Løvspring i sidste halv del af april og løvfald i begyndelsen af november.

Roden er en overfladisk skiverod.

Kimplanten er 10-20 mm med 2 ægformede kimblade. De næste blade er dybt tandede.

Birk i skovbrug

Dun birken bliver i dag ikke brugt i den danske skovdrift. Den har tidligere været brugt som for kultur for frostfølsomme arter, og i et forsøg på at inddrage skoven enge i vedproduktion.
Den bliver dog stadig brugt på marginale jorder på tørvebund samt hist og her i parker og andre offentlige arealer.
Den selvsår sig let i fugtigt morbund samt løv og nåleplantninger, navnlige på letter jordtyper.

Udnyttelse

I Danmark antages der sker årligt hugst på optil 10000m3 som primært bliver brugt til brænde, p.g.a. hvide barkfarve, sødtduftende røg og klare flamme som ikke gnister.
Der er ingen industrielle aftager af birkekævler her i landet, men i vores nabo lande, Finland og Baltikum hvor birken er af langt bedre kvalitet og mængderne er større, anvendes de bedste kævler til finér, møbler og husgeråd. Der anvendes også en stor mængde til cellulose fremstilling.
I Sverige anvendes dun birk også til tømmer stokke.